Er din kanin klar til vinter?

Efteråret er over os, og det begynder at blive koldt. Her er nogle tips til at gøre din kanin klar til vinter. Det kræver lidt ekstra at have kaniner om vinteren udenfor.

Du kan gøre meget for at forberede din kanin til vinteren. Fotograf: Tine Kortenbach. Billedet må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse.
Du kan gøre meget for at gøre din kanin klar til vinter. Fotograf: Tine Kortenbach. Billedet må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse.

Er vinterfrakken i orden?

Lad os starte med at slå fast: Kaniner kan sagtens trives i kulde. Men det forudsætter, at de har en tyk vinterpels. Den bliver udviklet i takt med, at det bliver koldere i vejret. Derfor er det vigtigt, at du beslutter dig for, om din kanin skal være ude eller inde til vinter.

Generelt fælder kaniner to gange om året: Om efteråret, hvor de skifter til en tyk vinterpels, og om foråret, hvor de skifter til en tyndere sommerpels. Uanset om det er sommerpels eller vinterpels, så tilpasser de pelsen til de omgivelser, de lever i.

Det er afgørende for kaninens velbefindende, at dens pels passer til de omgivelser, den skal bo i. Så hvis den er vant til at gå ude, så kan den sagtens fortsætte med det. Du må ikke sætte en kanin, der er vant til at gå inde i en varm stue, udenfor i koldt vintervejr. Omvendt, så dur det heller ikke at sætte en kanin med en mega tyk vinterpels ind i en varm stue. Den vil få det alt for varmt.

Er boligen klar?

Her om efteråret er det også tid til at gå kaninens bolig igennem, hvis den skal være udenfor. Kaniner kan sagtens klare at stå udenfor i selv mange minusgrader. Kulde er ikke kaniners værste fjende.

Til gengæld er det meget vigtigt, at der ikke er træk eller fugt. Tjek derfor, om siderne i huset er utætte eller om der er gennemtræk. Kaninen skal altid kunne finde et sted med dejlig læ, hvor den kan putte sig, når det bliver koldt. Hvis der er flere udgange, så kan det være, at du skal lukke en af dem. Det kan også være, at du skal isolere væggene, hvis de er utætte.

Hvis kaninens bolig er konstrueret med store områder af trådnet, så kan det være, at du skal overveje at lukke noget af det af med en træplade eller noget kraftigt plastik.

Vær dog opmærksom på, at kaniner altid skal have masser af frisk luft. De holder sig sundere og får langt færre sygdomme i luftvejene, hvis de står udenfor i frisk luft end hvis de f.eks. står inde i en fugtig og tæt bygning.

Når det bliver koldt, skal kaninen have ekstra strøelse. Masser af strøelse. Giv den et godt tykt lag, som den kan putte sig i. Sørg allerede nu for at indkøbe et ekstra lager af godt, isolerende materiale, så du har det på lager, når det bliver koldt. Det er for sent at købe det, når det først er blevet koldt.

Når det for alvor begynder at blive koldt, så vil vandet fryse til is. Den situation kan du også forberede dig på allerede nu ved at købe et ekstra sæt trug eller drikkeflasker, så kaninerne kan have friskt vand hele tiden, uanset hvor koldt det er.

Skal fodringen justeres?

Den optimale fodring af kaniner om vinteren afhænger af mange faktorer. Alt andet lige, så bruger en kanin, der lever udenfor i koldt vejr, mere energi end hvis den stod et varmere sted. Derfor kan det være, at du skal skrue lidt op for fodringen i de perioder, hvor det er meget koldt.

Det er også en god ide at supplere med noget foder, som kræver en del arbejde at tygge sig igennem. På den måde holder kaninerne sig beskæftiget og i aktivitet. Det giver varmen.

Tjekliste:
Er min kanin klar til vinter?

  • Er pelsen klar til vinteren?
  • Er kaninens bolig tæt og tør?
  • Er der et lager af godt, isolerende strøelse?
  • Har jeg ekstra vandtrug eller drikkeflasker?

Læs også:
8 tips, der hjælper dig gennem dem kolde tid med kaniner om vinteren

5 tips til at fjerne flåter

Se hvordan du fjerner flåter fra kaniner. Foto: Tine Kortenbach
Flåterne sidder i toppen af blade og venter på at et dyr kommer forbi, som de kan hoppe på. Foto: Tine Kortenbach

Sådan fjerner du flåter på en kanin:

  • Flåter, der har sat sig fast, bør fjernes så hurtigt som muligt. Tidligere var det anbefalingen, at det ikke hastede så meget, da smitstof med borrelia og ehrlichia-bakterier først overføres efter 24-48 timer. Men den anbefaling holder ikke længere, da det er anderledes for en af de “nye” flåtbårne sygdom, som er kommet til Danmark. Hvis flåten er bærer af TBE-virus overføres smitten nemlig efter kort tids forløb.
  • En pincet kan bruges i nødstilfælde, men det kan ikke anbefales, da der er stor risiko for, at man kommer til at trække flåtens krop af og derved efterlader hovedet nede i kaninens hud. Brug i stedet et specielt værktøj, f.eks. Tick Twister, som er meget effektiv. Den ligner et mini ko-ben.
  • Hold forsigtigt fast i den legemsdel, hvor flåten sidder, typisk hovedet. Før Tick Twister ned omkring flåten. Det er vigtigt, at Tick Twister kommer så langt ned som muligt. Sørg derefter for, at flåten kommer helt ind i bunden af ”revnen”, så den sidder godt fast.
  • Drej forsigtigt Tick Twister rundt.I de fleste tilfælde følger flåten med ud. Hvis ikke, så prøv igen.
  • Brænd flåten eller skaf den af vejen på en sikker måde, så den ikke gør skade på dig selv eller andre. Det kan fx gøres ved at sætte den på et stykke tape og lukke omkring den.
Her er skovflåter fra en kanin. Størrelsen varierer meget, lige fra ca. 1 mm og op til over 1 cm for en fuldvoksen hun, der er fuld af blod. Fotograf: Tine Kortenbach

Læs mere om flåter og kaniner:

Sådan undgår du flåter på kanin.
Kaniner og flåter. Hvad ved vi em emnet?
Flåter i Danmark.
Tæge og flåt. Hvad er forskellen?

Vil du have glæde af din kanin?’

Læs bogen “Jeg elsker min kanin”. Her er alt det, du har brug for at vide om pasning, fodring og aktivering af din kanin.

Køb bogen her:

Kaniner og flåter

Kaniner og flåter. Foto: Tine Kortenbach. Læs mere om kaniner i bogen "Jeg elsker min kanin"
Tjek din kanin jævnligt for flåter. Foto: Tine Kortenbach

Kaniner og flåter er et emne, der ikke er megen fokus på i fagkredse. Men her kan du blive klogere på, hvordan flåter og flåtbid påvirker kaninen – og hvad du selv kan gøre ved det.

Antallet af flåter er steget markant i de senere år. Hvis din kanin opholder sig udenfor på græs eller anden bevoksning, er der risiko for, at de blodtørstige snyltere ser deres snit til at hoppe over på kaninen. Desværre er der ikke megen opmærksomhed på problemet, men her kan du blive klogere om flåter på kanin.

Flåter kravler rundt for at finde et sted med tynd hud, typisk omkring øjne, på ører og i nakken. Her kan kaninen ikke selv bide den lille parasit af. Så sidder flåten og hygger sig i flere dage, mens den suger blod.

Hvis kaninen kommer indenfor bagefter, er der risiko for, at der kommer flåter på tæpper eller sengetøj. Derfor er det vigtigt at undersøge kaninen jævnligt for flåter.

Det er en kendt sag, at flåter kan smitte mennesker med en række alvorlige sygdomme, og man opdager jævnligt nye sygdomme, hvor flåter er involveret.

Der har ikke været meget fokus på flåtbårne sygdomme hos kaniner. Man ved, at flåter kan smitte kaniner med myxomatose, papillomatose (smitsomme vorter i endetarmen) og tularæmi, en gammelkendt bakteriel sygdom også kaldet ”harepest”. Et massivt angreb af flåter kan give blodmangel hos en kanin.

Kaniner er en af de naturlige værter for flåter, så det lader til, at kaniner har en vis naturlig resistens over for nogle af de flåtbårne sygdomme. Der er endnu ikke meget viden om, hvorvidt kaniner kan rammes af de “nye” flåtbårne infektioner.

Kaniner er meget følsomme over for flere af de midler, der bruges mod parasitter på marsvin, hund og kat, så de er no-go til kaniner. Der er pt. ingen flåtforebyggende midler, som er testet og dosisfastsat for kaniner.

I fagkredse er der ikke megen fokus på kaniner og flåter, så indtil videre er det bedste råd at tjekke din kanin jævnligt for flåter og fjerne dem manuelt.

Læs mere:
Sådan fjerner du flåter på kanin.
Sådan undgår du flåter på kanin.
Flåter i Danmark.
Hvad er forskellen på en tæge og en flåt?

Vil du vide mere om pasning af kaniner?

Læs mere om pasning af kaniner i bogen “Jeg elsker min kanin”. Den er fuld af gode råd og praktiske tips til, hvordan du får det bedste ud af din kanin.

Bogen har fået særdeles flotte anmeldelser, se et lille udvalg af dem her

6 tips: Undgå flåter på kanin

Foto: Tine Kortenbach. Læs mere om kælekaniner i bogen "Jeg elsker min kanin"
Kaniner kan slæbe flåter med hjem, når de har været udenfor. Du kan gøre meget for at undgå flåter og flåtbid. Foto: Tine Kortenbach

Du kan gøre meget for at undgå flåter på din kanin. Her er 6 gode råd:

  • Hold græsset kort eller brug en anden bund end græs i kaningården.
  • Undgå at sætte kaninen ud på græs, der er fugtigt. Skovflåter trives bedst i relativt fugtige områder med et tykt lag vegetation, de kan skjule sig i.
  • Du reducerer antallet af flåter i kaninens løbegår, hvis du kan undgå, at arealet også benyttes af andre dyr. Undersøgelser viser fx, at antallet at flåter nøjagtig følger antallet af rådyr i området.
  • Inden du sætter kaninen ud i løbegården, kan du stryge hen over græsset med et stort, hvidt stykke klæde. Det er sådan, forskerne indfanger flåter, når de undersøger, hvor mange flåter, der er i et givent område. Det kaldes ”flagging”.
  • Tjek jævnligt din kanin for flåter. De sætter sig især rundt omkring øjnene, i nakken og på ørerne. Steder med tynd hud, hvor kaninen ikke selv kan bide dem af.
  • Anskaf dig et passende redskab til at fjerne flåter, så du har det ved hånden, når du skal bruge det. Se forskellige muligheder i videoen her:

Læs mere:
Sådan fjerner du flåter på kanin.
Kaniner og flåter. Tjek din kanin jævnligt
Flåter i Danmark.
Hvad er forskellen på en tæge og en flåt?

Vil du vide mere om pasning af kaniner?

Læs mere om pasning af kaniner i bogen “Jeg elsker min kanin”. Den er fuld af gode råd og praktiske tips til, hvordan du får det bedste ud af din kanin. Læs om bogen her.

Tæge eller flåt?

Hvad er forskellen på tæge og flåt? Mange mennesker kalder dem for tæger alle sammen. Men det er ikke helt korrekt. Når et lille blodsugende dyr har bidt sig fast i huden på din kanin eller dig selv, er det som regel en flåt. Men hvad er egentlig forskellen på en tæge og en flåt?

Misforståelsen er sikkert opstået, fordi en flåt på engelsk hedder ‘tick’, og det lyder lidt som tæge.

Forskellen på tæge og flåt? Det er et godt spørgsmål, og der er en klar forskel.

Hvad er en flåt?

Flåter er en slags mider. De er i familie med edderkopper. En voksen flåt har 8 ben. Den mest almindelige flåt i Danmark er skovflåten. Den kravler op på græsstrå og andre planter, hvor den sidder og venter på, at den kan hoppe over på et dyr, som den bider sig fat i.

Skovflåt. Foto: gbohne/Flickr
En voksen skovflåt, som er fuld af blod, som den har suget fra et værtsdyr.
Foto: gbohne/Flickr

Hvad er en tæge?

Tæger hører til insektfamilien. De kan kendes på, at de kun har seks ben i modsætning til en voksen flåt, der har otte ben. Der findes flere hundrede forskellige arter af tæger i Danmark.

De fleste tæger lever af plantesaft. Der findes dog også blodsugende tæger. I Danmark er væggelus (Cimex lectularius) et eksempel på det. En voksen væggelus kan blive op til 1 cm lang, så den er langt større end skovflåt.

Foto: AFPMB/Flickr
Mange nemmesker skelner ikke mellem flåter og tæger. I virkeligheden er det dog to meget forskellige dyr. Her er vist en tæge, som suger blod. Den hedder også væggelus i daglig tale. Foto: AFPMB/Flickr

Væggelus kan ikke lide lys. Om dagen sidder de gemt, men om aftenen kommer de frem for at opsøge byttet, som de sandsynligvis finder ved at gå efter varmen. De elsker blod fra mennesker, men de kan suge på andre dyr som f.eks. kaniner, rotter, mus og fugle.

En væggelus er 5-10 minutter om at suge et måltid blod. Derefter trækker den snabelen til sig og kravler i skjul i revner og sprækker.

En del danskere får væggelus med hjem som en ekstra souvenir fra et ophold på et udenlands hotel. På engelsk hedder de “bed bug”. De er et ubehageligt bekendtskab, men de sidder kun kortvarigt på huden, og de er langtfra så farlige som flåter kan være.

Vil du vide mere om flåter og kaniner:
Kaniner og flåter. Tjek din kanin jævnligt
Sådan fjerner du flåter på kaniner

Flåter i Danmark

Der er mere end 10 forskellige slags flåter i Danmark. Nogle af dem bor her fast. En del kommer til landet siddende på et kæledyr – de er derfor sjældne og trives som regel ikke her i landet. Andre er så småt ved at flytte ind permanent.

3 af de mest interessante flåter i Danmark er:

  • Skovflåt (Ixodes ricinus)
  • Engflåt (Dermacentor reticulatus)
  • Husflåt (Rhipicephalus sanguineus)

Hvad er skovflåt?

Skovflåten er den mest almindelige flåt i Danmark. Den findes i hele landet fra marts til november, især i tæt og fugtig bevoksning på skyggefulde steder. Flåten er mest aktiv om foråret og om sommeren.

Helt unge skovflåter er meget små – en millimeters penge, og de skal ses i lup. De kan kendes på, at de har seks ben. Efterhånden som de bliver ældre, bliver de væsentlig større, og de voksne hunner er i størrelsesordenen 1/2-1 cm. De har otte ben, altså fire par.

Skovflåt er en af de almindelige flåter i Danmark
Skovflåt. Foto: Ryszard/Flickr

Den sidder i spidsen af et græsstrå og med forbenende strakt ud er den klar til at springe på en bytte. Det kan være rådyr, pindsvin, mus, kaniner og mennesker.

Når den er kommet over på et passende dyr, så kravler flåten hen til steder med tynd hud, eksempelvis i nakken eller omkring øjnene, hvor den bider sig fat og suger blod, mens den vokser i størrelse. Når den har fået nok blod, giver den slip og lader sig falde ned på jorden, hvor den udvikler sig til det næste stadie i sit liv eller lægger æg, hvis det er en voksen hun.

I de senere år er antallet af skovflåter steget markant, sandsynligvis fordi antallet af rådyr er steget.

Det stigende antal rådyr kan dog ikke forklare, hvorfor antallet af flåter også er steget markant inde i byer – i haver og parker, hvor der ikke er rådyr. Her mener man, at pindsvinene kan spille en vigtig rolle som vært for flåterne .

Det stigende antal kan også hænge sammen med, at klimaet er ved at ændre sig. Flåter trives nemlig bedst i omgivelser med en relativ høj luftfugtighed og ved relativt høje temperaturer.  

Hvad er engflåt?

Engflåten er større og har en anden farve på bagkroppen end de skovflåter, vi normalt ser herhjemme. (Se foto nedenfor)

Engflåt er en af de nye flåter i Danmark
Engflåt. Foto: Ferran Turmo Gort/Flickr

Engflåt blev registreret første gang i Danmark i 2017 på en guldsjakal, der var blevet skudt i Thorsminde i Vestjylland. Den havde 21 engflåter i pelsen. Det var også første gang, at der er skudt en guldsjakal i Danmark, så den er sandsynligvis løbet over grænsen fra Tykland.

18 af engflåterne viste sig at have en sygdomsfremkaldende bakterie Rickettsia raoultii. Hvis et menneske bliver bidt af en flåt med denne bakterien i sig, kan det give forstyrrelser i lymfesystemet og sorte sår på størrelse med en femkrone, indtil huden afstødes og falder af.

De danske hospitaler kender bakterien fra mennesker, der har været ude at rejse. Rickettsia raoultii skal behandles med en anden type antibiotika, end den, der bruges mod borrelia, som den meget almindelige skovflåt (nævnt ovenfor) kan være inficeret med.

Man kan forestille sig, at enkelte engflåter tidligere har været slæbt ind i Danmark, men at de ikke har kunne etablere sig. I takt med at klimaet ændrer sig, vil der sikkert komme flere. Vi ser i øjeblikket, at engflåter begynder at finde vej til store dele af Europa, især i Østeuropa er de et problem.

I april 2019 blev der fundet engflåt på en hund i Errindlev på Lolland. Den var bærer af den sjældne sygdom Babesia Canis.

Mennesker kan også blive smittet, hvis de bliver bidt af en flåt, der bærer parasitten. Heldigvis er antibiotika virksom mod sygdommen, men den kan være livsfarlig, hvis man har et svækket immunforsvar.

Sygdommen viser sig typisk et-fem uger efter at man bliver smittet. Symptomer kan være feber, kulderystelser, muskel- og ledsmerter samt rød, blodig urin. Nogen gange er der ingen symptomer.

Hvad er husflåt?

Husflåt er verdens mest udbredte flåt – på engelsk kaldes den “brown dog tick”. Ligesom andre flåter er den berygtet for at sprede adskillige sygdomme hos både dyr og mennesker.

Her i landet er den heldigvis sjælden. Når den opdages, er det som regel i pelsen på en hund, der har været sydpå. Husflåt kan også angribe andre kæledyr, f.eks. kaniner, og mennesker.

Husflåt. Foto: gailhampshire/Flickr
Husflåt er en af de flåter i Danmark, som kommer hertil på hunde, der har været sydpå. Foto: gailhampshire/Flickr

Læs mere om flåter og kaniner:
Kaniner og flåter. Tjek din kanin jævnligt
Sådan fjerner du flåter på kanin.

Forkæl din kanin med sunde livretter

Sundt kaninfoder fra haven. Læs mere i bogen "Jeg elsker min kanin" af Tine Kortenbach

Foråret er i fuld gang. Der er masser af sundt kaninfoder i haven og naturen, hvis du lige er klar over, hvad du skal gå efter.

Her er tips til, hvad der er fremme her i foråret.

Vær opmærksom på, at nye skud er koncentrerede varer for kaninernes fordøjelseskanal, især hvis de ikke har fået ret meget frisk grønt gennem vinteren. Start derfor med små mængder og trap langsomt op.
Sørg for, at planterne skal være rene uden jord, fuglelort og den slags. Vær også opmærksom på at undgå steder med trafikforurening og hvor der luftes hunde.

Dagens tur gennem haven har givet følgende i kurven: Friske skud af hyben-rose, grene af bøg, små unge ahorn-træer, mælkebøtte-blade og rødder, skvalderkål, skræppe og græs. Og nu er det spændende at se, hvad kaninerne siger til det udvalg.

Skvalderkål

Mange haveejere hader skvalderkål. Men nu kan de bruges til noget fornuftigt: Her om foråret, hvor der ikke er så meget grønt, er det et dejligt foder. Kaninerne elsker at guffe det i sig. Senere på året er der dog andre planter, som bliver kaninernes livretter.

Hyben-rose

Hyben-rose kaldes også for Rynket rose. Mange steder bliver den betragtet som en plage. Den spreder sig langs de danske kyster, hvor den fortrænger den naturlige flora. Ifølge Miljøstyrelsen er Hyben-rosen den hyppigst forekommende invasive planteart i Danmark, og den spreder sig fortsat. Den er meget hårdfør og har vist sig vanskelig at udrydde.

Hyben-rose hører oprindeligt hjemme i den tempererede zone i Nordøstasien. Den blev indført i Europa omkring år 1800 som prydplante, og blev registreret som vildtlevende i Danmark første gang i 1875. I 1950’erne fik rynket rose en gevaldig fremgang i forbindelse med udbygningen af sommerhusområderne, hvor den blev udplantet i læhegn, afskærmning og som prydplante. 

Hyben-rose kan bl.a. kendes på dens rynkede blade og dens store runde, orangerøde hyben, der er 2-3 cm i diameter. Dens stængler er tæt besat med børster og spidse, rette torne, så det er ikke en plante, man normalt vil forbinde med kaninfoder.

Men her i foråret, når bladene er ved at springe ud, har de fine unge skud ingen torne, kun nogle bløde hår. Nemme at plukke. En håndfuld af dem er et dejligt vitamintilskud her i det tidlige forår, og kaninerne elsker dem.

Bøg

Mange steder står der hække af bøg. Grenene er et dejligt foder hele året rundt. Ikke mindst her om foråret, hvor de bugnende knopperne er på nippet til at springe ud.

Baby ahorn

Mange haver og andre områder er fulde af de små ahorn-træer, som desværre sår sig selv alle steder. Det ville være dejligt, hvis kaninerne kunne hjælpe med at udrydde dem, så et par stykker af dem er klippet af og lagt i kurven.

Desværre er det ikke kaninernes livret. Det viser sig, at de gnaver lidt i grenen, men bladene får stort set lov til at ligge.

Mælkebøtte

Her om foråret er mælkebøtterne meget synlige, så de kommer også op i kurven. Det er jo et sikkert hit hos kaninerne.

I dag tog jeg rødderne med for at teste, hvordan kaninerne reagerer på det. Konklusionen er, at de helt klart foretrækker bladene.

Alsidig menu

I kurven kommer der også lidt græs, som så småt er ved at komme frem. Det er super godt foder til kaniner. Lige nu er skræpper også ved at komme op som rosetter rundt omkring i haven, så der kom også et enkelt blad af to forskellige slags skræpper ned i kursen.

Så alt i alt ligger der nu otte forskellige planter i kursen. Det er dejligt, når man efter en tur i haven kan servere sådan en alsidig menu til kaninerne, som dels giver dem spændende smagsoplevelser og dels hjælper med til at holde sig sunde.

Vil du vide mere?

Læs mere i bogen JEG ELSKER MIN KANIN. Her kan du få inspiration til masser af spændende naturligt foder til kaniner.

Køb bogen her:

Dagens ret: Skvalderkål og græs

Bliv inspireret til at finde sundt kaninfoder i bogen "Jeg elsker min kanin".
Foto: Tine Kortenbach.

Foråret er over os. Naturen bugner af sprøde urter, som er perfekte til kaninfoder.
Start med små mængder – og trap langsomt op i takt med, at deres maver bliver vænnet til det. 
Dagens tur i haven bød på følgende menu: Skvalderkål, græs og et drys skræpper.

Skvalderkål

De fleste haveejere hader skvalderkål, for den spreder sig helt vildt. Men endelig kan de brugges til noget nyttigt, Kaninerne æder den gerne her i foråret, hvor det kommer frem som noget af det første – og i rigelige mængder. Det nye skvalderkål er lækkert. Jeg spiser det selv i en dejlig forårssalat fra haven. Senere på året foretrækker kaninerne andre planter.

Skræpper

Der findes mange forskellige typer af skræpper i Danmark. Kaninerne æder dem som regel gerne, men det er en af de planter, der kun bliver serverer i meget små mængder. Det skyldes at den familie af planter kan indeholde syre.

Det er ligesom med spinat, som vi mennesker ikke bør spise tonsvis af hver dag. En lille portion i ny og næ er helt i orden. Man skal ikke være hysterisk. Det er vigtigt at spise varieret.

Græs

Græs: Jaaaa. Det er et sikkert hit. Når kaninerne først er vænnet til det, kan de klare alle typer græs. Gerne de mest storbladede typer – de er bedre end dværgsorterne, som ofte bruges i plænegræs.

På fotoet til venstre ses skvalderkål og skræppe. Til højre er det bredbladet græs.

Vil du vide mere om fodring af kaniner?

Læs mere om pasning af kaniner i bogen “Jeg elsker min kanin”. Den er fuld af gode råd og praktiske tips til, hvordan du får det bedste ud af din kanin.

Bogen har fået særdeles flotte anmeldelser, se et lille udvalg af dem her


Kaniner om vinteren

Det giver udfordringer at have kaniner om vinteren, så du skal forberede dig og dine kaniner bedst muligt til den kolde tid. Kaniner, der er vant til at stå udenfor, har udviklet en dejlig varm vinterpels, så i princippet kan de sagtens tåle at være udenfor i en normalt dansk vinter.

Men når det begynder at fryse, så er der en række forhold, som du skal være opmærksom på for at sikre, at kaninerne kommer godt igennem vinterens frostvejr.

8 tips, der hjælper dig gennem dem kolde tid med kaniner om vinteren:

Få tips til at passe dine kaniner i frostvejr i bogen "Jeg elsker min kanin".
Når temperaturen kryber ned under frysepunktet, bliver det koldt for din kanin, hvis den står udenfor. (Foto: Tine Kortenbach)

1. Tjek kaninens bolig.

Det er vigtigt, at kaninen ikke står ikke er træk. Buret skal være nogenlunde tæt, eller kaninen skal har en hule eller kasse, som den kan krybe ind i.

Det er også vigtigt, at stedet er fuldkommen tørt. Der må ikke kunne fyge store mængder af sne ind, for så bliver det hurtigt vådt og klamt derinde, når tøvejret sætter ind.

Hvis det bliver meget streng frost kan det være en god ide at sætte en plakticpose eller en plade foran det meste af trådnettet på forsiden af buret om natten. Det bør tages væk om dagen, da kaniner har det bedst med frisk luft.

2. Aktivitet giver varme

Det er vigtigt, at kaninen har plads, så den kan bevæge sig og få noget varme i kroppen.

De må også gerne få noget interessant foder, som kræver aktivitet at æde, f.eks. grene og andet, som kaninen kan beskæftige sig med. Aktiviteten er med til at give varme i kroppen.

3. Godt med foder

Om vinteren bruger kaninen mere energi på at holde sig varm, så den skal have lidt ekstra foder. Det er en fordel at give foderet ad flere omgange, så det ikke når at fryse helt.

4. Tempereret foder

Hvis det er muligt at planlægge fodringen lidt, vil kaninerne værdsætte, at foderet ikke er frosset, når de får det ind i buret. Læg f.eks. de jordskokker, foderroer eller gulerødder, som du planlægger at fodre med næste dag, ind i dit bryggers eller entre, så det har stuetemperatur, når kaninerne får det.

De vil også værdsætte, hvis du f.eks. klipper nogle grene af æbletræet eller bøgehækken dagen før, så de ikke er bundfrosne, når de kommer ind til kaninerne.

5. Tjek vandet flere gange om dagen

Det kan være god idé at have et ekstra sæt vandtrug eller vandflasker, som du kan skifte med, når det fryser.

6. Godt med halm

Når vejrudsigten lover streng frost, kan du give dine kaniner en ekstra portion strøelse, som de kan grave sig ned i. Halm har en god isolerende evne.

7. Hold ekstra øje med dine kaniner om vinteren

Deres ører kan godt være lidt koldere end de plejer, og det er helt normalt. Kaninerne må dog ikke sidde og skutte sig alt for meget. Det kan være tegn på, at de fryser.

Vær ekstra opmærksom på syge kaniner eller kaniner med nedsat immunforsvar, f.eks. ældre dyr. De har sværere ved at klare kulden. Tjek derfor, at de ikke er for tynde, at de har en sund pels, at de ikke har dårlig mave eller er forkølet.

8. Kaninunger er sårbare

I modsætning til voksne kaniner, så er små kaninunger absolut ikke gearet til at være ude i frostvejr. Så hvis kaninen har unger, så er det ekstremt vigtigt, at de ikke kommer udenfor reden. De vil dø af kulde efter kort tid udenfor reden i frostvejr.

Her er, hvad du IKKE må gøre med kaniner om vinteren

Noget af det værste du kan gøre ved udekaniner, det er pludselig at tage dem ind i et varmt rum.

Hvis de er vant til at stå udenfor, så har de opbygget en dejlig tyk vinterpels, og hvis de pludselig kommer ind i varmen, så vil de svede helt vildt – og sikkert fryse, når de kommer ud igen.

Konklusionen: Hvis de skal ind, så sørg for at placere dem i et relativt koldt sted, f.eks. et udhus eller en garage.

Læs mere om kaniner om vinteren:

Er din kanin klar til vinter?

Inspiration til dejlige kaninhjem

Kaniner kan bo på mange forskellige måder. Bogen “Jeg elsker min kanin” viser masser af inspirerende måder at holde kaniner på. Både for jer, der vil købe noget færdigt, og for jer, der vil hygge jer med at byge kaninbur, er der masser af muligheder.

HVEM SIGER, AT KANINBURE SKAL VÆRE KEDELIGE?

kaninbur, foto fra bogen "Jeg elsker min kanin" af Tine Kortenbach

Et kaninbur med knald på farverne. Foto fra bogen “Jeg elsker min kanin” af Tine Kortenbach, copyright.

KANINER I HAVEN

kaninbur i to etager, foto fra bogen "Jeg elsker min kanin" af Tine Kortenbach
Kun fantasien sætter grænser. Her er et kaninbur, der er købt i dele og samlet hjemme. Fra bogen “Jeg elsker min kanin”: Foto: Tine Kortenbach, copyright.

kaninbur i en permanent fold, foto fra bogen "Jeg elsker min kanin" af Tine Kortenbach
Sådan kan kaniner også bo. Her hygger to hunner sig med deres unger i en permanent løbegård, som er forsvarligt rævesikret med et højt hegn af solidt tråd. Eksemplet viser et købt kaninbur, som er bygget om, så kaninerne selv kan gå ind og ud. Fra bogen “Jeg elsker min kanin”. Foto: Tine Kortenbach, copyright.

Kaninbure i haven, foto fra bogen "Jeg elsker min kanin" af Tine Kortenbach
Her er en kaninstald indpasset på en harmonisk måde i en kolonihave. Fra bogen “Jeg elsker min kanin”: Foto: Tine Kortenbach, copyright.

KANIN I STUEN

Kaninbur i stuen, foto fra bogen "Jeg elsker min kanin" af Tine Kortenbach
Her bor søde Stampe. Læg mærke til rampen, som er lagt oven på den åbne låge. Det er en vigtig detalje. Der er nemlig mange eksempler på, at kaniner er kommet til skade i denne type kaninbure, fordi de har fået benene i klemme i lågens gitter. Fra bogen “Jeg elsker min kanin”: Foto: Tine Kortenbach, copyright.